I dag er urfrekvensen for elektroniske systemer flere hundrede megahertz, de førende og efterfølgende kanter af de anvendte impulser er i sub-nanosekunder rækkevidde, og høj kvalitet video kredsløb bruges også til sub-nanosekund pixel satser. Disse højere behandlingshastigheder repræsenterer konstante udfordringer inden for teknik. Så hvordan man forebygger og løser problemet med stik elektromagnetisk interferens er værd at vores opmærksomhed.
Svingningshastigheden på kredsløbet bliver hurtigere (stigning / faldtid), spændings- / strøm amplituden bliver større, og problemet bliver mere. Derfor er det vanskeligere at løse elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) i dag end før.
Før de to noder i kredsløbet repræsenterer den hurtigt skiftende pulsstrøm den såkaldte differenstilstandsstøjkilde. Det elektromagnetiske felt omkring kredsløbet kan par til andre komponenter og invadere forbindelsesdelen. Induktivt eller kapacitivt koblet støj er interferens i almindelig tilstand. Radiofrekvensinterferensstrømmene er de samme som hinanden, og systemet kan modelleres som: består af en støjkilde, et "offerkredsløb" eller "modtager" og en løkke (normalt et backplane). Flere faktorer bruges til at beskrive størrelsen af interferens: intensiteten af støjkilden, størrelsen af området omkring interferensstrømmen og ændringshastigheden.
Så selvom der er mulighed for uønsket interferens i kredsløbet, er støjen næsten altid co-model. Når et kabel er tilsluttet mellem indgangs-/udgangsstikket (I/O) og chassiset eller jordplanet, kan et par milliampe RF-strøm være tilstrækkelige til at overstige det tilladte emissionsniveau.
Kobling og formering af støj
Støj i almindelig tilstand skyldes urimeligt design. Nogle typiske årsager er, at længden af de enkelte ledninger i forskellige par er forskellige, eller afstandene til power plane eller chassis er forskellige. En anden grund er manglerne ved komponenter, såsom magnetiske induktionsspoler og transformere, kondensatorer og aktive enheder (såsom anvendelse af specielle integrerede kredsløb (ASIC)).
Magnetiske komponenter, især de såkaldte "jernkerne choker" type energilagring induktorer, anvendes i effektomformere og genererer altid elektromagnetiske felter. Luftgabet i det magnetiske kredsløb svarer til en stor modstand i et seriekredsløb, hvor der forbruges mere strøm. Som følge heraf vikles jernkernens chokerspol på ferritstangen for at generere et stærkt elektromagnetisk felt omkring stangen, og den stærkeste feltstyrke er nær elektroden. I en kobling strømforsyning ved hjælp af en retrace struktur, skal der være et hul på transformeren med et stærkt magnetfelt i mellem. Det mest egnede element til at opretholde magnetfeltet er spiralrøret, så det elektromagnetiske felt fordeles langs længden af rørkernen. Dette er en af grundene til, at spiralstrukturen foretrækkes for magnetiske elementer, der opererer ved høje frekvenser.
Uhensigtsmæssige afkoblingskredsløb bliver også ofte kilder til interferens. Hvis kredsløbet kræver en stor pulsstrøm, og behovet for lille kapacitans eller meget høj intern modstand ikke kan garanteres under delvis afkobling, vil spændingen genereret af strømkredsløbet falde. Dette svarer til krusning, eller svarer til hurtige spændingsændringer mellem terminaler. På grund af pakkens omstrejfende kapacitans kan interferens parre til andre kredsløb, hvilket forårsager problemer i almindelig tilstand.
Når den almindelige tilstandsstrøm forurener I/O-grænsefladekredsløbet, skal problemet løses, før forbindelsen passerer. Forskellige programmer foreslås at bruge forskellige metoder til at løse dette problem. I videokredsløbet er I/ O-signalerne der single-ended og deler den samme fælles løkke. For at løse det skal du bruge et lille LC-filter til at filtrere støjen fra. I en lavfrekvent serie interface netværk, nogle omstrejfende kapacitans er tilstrækkelig til at shunt støj til bundpladen. Differentierede grænseflader, såsom Ethernet, er normalt koblet til I / O-området gennem en transformer, og koblingen leveres af de midterste vandhaner på en eller begge sider af transformeren. Disse center vandhaner er forbundet til bundpladen via en højspænding kondensator til shunt fælles tilstand støj til bundpladen, så signalet ikke fordreje.
Støj i almindelig tilstand i I/O-området
Der er ingen universel løsning til at løse alle typer I / O interface problemer. Hovedformålet med designere er at designe kredsløbet godt, og de overser ofte nogle detaljer, der betragtes som enkle. Nogle grundlæggende regler kan minimere støj, før den når stikket:
1) Indstil afkoblingskondensatoren tæt på belastningen.
2) Sløjfestørrelsen på den hurtigt skiftende pulsstrøm på de forreste og bageste kanter skal være den mindste.
3) Hold højstrømsenheder (dvs. drivere og ASIC'er) væk fra I/O-portene.
4) Mål signalets integritet for at sikre den minimale overskridelse og undershoot, især for kritiske signaler med store strømme (såsom ure og busser).
5) Brug lokal filtrering, såsom RF ferrite, til at absorbere RF-interferens.
6) Angiv en lav-impedans-omgangsforbindelse til bundpladen eller en reference i I/O-området på bundpladen. RF støj og stik
Selv hvis ingeniører tager mange af de forholdsregler, der er anført ovenfor for at reducere RF støj i I / O-området, er der ingen garanti for, at disse forholdsregler vil være en succes nok til at opfylde emissionskravene. Noget støj udføres interferens, det vil sige almindelige tilstandsstrømstrømme på det interne kredsløb. Kilden til denne interferens er mellem backplanet og kredsløbet. Derfor skal denne RF-strøm strømme gennem stien med den laveste impedans (mellem bundpladen og signalbærende linje). Hvis stikket ikke udviser en tilstrækkelig lav impedans (ved overlapningen med bundpladen), strømmer RF-strømmen gennem den omstrejfende kapacitans. Når denne RF-strøm strømmer gennem kablet, vil emission uundgåeligt forekomme.
En anden mekanisme til injektion af strøm i fælles tilstand i I/O-området er koblingen af stærke interferenskilder i nærheden. Selv nogle "afskærmede" stik er ubrugelige, fordi kilden til interferens er i nærheden af stikket, såsom et pc-miljø. Hvis der er et mellemrum mellem stikket og backplanet, kan RF-spændingen, der induceres her, forringe EMC-ydeevnen.
Der er metoder til afskærmning stik, tilføje finger slæde eller pakninger. Overlapningen af stikket er at udfylde afstanden mellem stikket og kabinettet. Denne metode kræver en liner. Metalpakninger er bedre, så længe de håndteres korrekt, det vil sige, så længe overfladen ikke er forurenet, så længe hænderne ikke rører eller beskadiger pakningen, og så længe der er nok tryk til at opretholde god, lav impedanskontakt.
En anden metode er at installere stikket på stikket eller installere stikket på huset. På dette tidspunkt er den maksimale kontaktflade lidt mindre, og fanernes størrelse og elasticitet skal kontrolleres strengt. Når du installerer et afskærmet stik, skal du åbne på kabinettet og fjerne olien på siden af åbningen. Forsigtigt gøre det. Hvis tolerancen ikke er passende, synker stikket for dybt i kabinettet, og overlapningen afbrydes. Enhver EMC-ingeniør ved, at i et "fremragende" system skal dette problem opfylde lanceringskravene og kontrolleres i tide på produktionslinjen. Fastlåste eller bøjede pakninger, der er installeret på olien i kritiske områder, vil mislykkes.
EMI-forbindelsen blev valgt af følgende årsager:
1) Den ledende skummet plast er ekstremt blød og kan placeres på hele omkredsen af stikket. Dette eliminerer problemer i forbindelse med den anden beklædning og pakning.
2) Maskiningeniøren kan installere stikket inden for systemchassisens acceptable toleranceområde.
3) Stikket og chassiset er forbundet med lav impedans for at sikre god kontakt. Foringen på indersiden af skabsvæggen kan være lavet af blødere materialer, når den skal males og har et maskeringskrav.
4) Til design, der kræver tvungen køling, skal pakningen helst have en anden funktion: Sømmen mellem stikket og beklædningsvæggen skal forsegles for at reducere luftlækage. I et støvet miljø skal pakningen hjælpe med at holde systemet rent.
